søndag den 23. marts 2008

Blog omkring bolignettet i Farum Midtpunkt

Efter mange års stilstand, er der nu kommet gang i planerne om et bolignet i Farum Midtpunkt. Bolignetudvalget ønsker en åben proces, hvor alle beboere kan følge slagets gang, komme med spørgsmål og debattere mulighederne.

Jeg har derfor som formand for bolignetudvalget besluttet at føre denne blog, eller dagbog, over de aktiviteter som foregår i udvalget. Mange artikler vil også blive publiseret på farummidtpunkt.dk og måske også i bladet. Men her på bloggen får man det så snart det er skrevet, og har mulighed for at kommentere og stille spørgsmål.

Bolignetudvalget og TV-udvalget er gået sammen om projektet, og man vil derfor se at TV-udvalget deltager i de fleste møder. TV-udvalget er med fordi en stor del af projektet er at få lagt nye TV kabler, og forbedre TV udbudet i Farum Midtpunkt.

Ingen kommentarer: