Problemerne med kabelføringen er løst. I terrassehusene bliver kablerne ført i kælderen, og for det meste skjult under loftspladerne. Fra kælderen bores der op i skakten bag toiletterne, og herfra forsynes B, C, E og F lejlighederne med TV/net. På den anden side af gangstrøget bliver der boret op i målerrummet ved A lejligheden, og herfra forsynes A og D lejlighederne. Kabelføringen bliver derfor usynlig på gangstrøget, hvilket er en stor lettelse i forhold til den løsning der tidligere var fremme.
I vestblokkene er der en etage imellem gangstrøget og kælderen, så der kan denne løsning desværre ikke bruges. Men man har fundet en kabelbakke som er langt mindre dominerende i forhold til det vi tidligere blev præsenteret for. Man kan se den nye bakke i en prøveopsætning ved nummer 14. Den ligger helt op af loftet, og jeg vurdere at den nok forsvinder i billedet hvis den bliver malet samme farve som loftet. Det er umuligt at hænge sig i bakken da den sidder direkte på loftet, og der er derfor ikke grund til bekymring om hærværk som med den tidligere kabelbakke.
Tidsplan
- Vi har møde med Alectia på torsdag hvor materialet godkendes med eventuelle ændringer.
- Materialet sendes til interesserede firmaer i starten af december.
- Vi modtager svar i midten af januar.
- Leverandør vælges, forhandling og endelig godkendelse hos Farum Midtpunkt og Furesø Kommune. Fra midten af januar til slutning af februar.
- Mandag 2. marts 2009: Gravearbejdet starter, varsling udsendes til beboere. Projektet er i gang!
- Juni 2009: Installation i lejligheder starter.
- December 2009: Projektet afsluttes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar