På forumet kan beboere stille spørgsmål og få svar fra andre beboere.
Siden findes på bolignet.farum-midtpunkt.dk.
tirsdag den 2. februar 2010
Ny bolignet hjemmeside
Vi har en ny hjemmeside under opbygning. Indtil videre indeholder den trafikstatistik og et debatforum.
lørdag den 9. januar 2010
Verdens hurtigste bolignet
Bolignettet har nu kørt i et par måneder og alle burde efterhånden være koblet op. Vi har fået erfaring med udnyttelsen af vores fælles 500 Mbit/s linje, som var umulig at forudsige før nettet startede.Der var en del spekulation om linjen nu var hurtig nok, og derfor blev der etableret mulighed for at købe højere priortiering samt hastighedgaranti på 10 Mbit/s.
Det sidste har vist sig at være lidt af en joke. Nettet har maksimalt være belastet med mere end 200 Mbit/s i mindre end 5 minutter ad gangen. Samtlige 1645 lejemål har derfor haft glæden af at kunne downloade med mindst 300 Mbit/s, uanset hvilken prioritet man har valgt.
Det er så hurtigt at det er svært at efterprøve. TDCs og YouSees hastighedsmåler er f.eks. begrænset til 200 Mbit/s, og min computer kan ikke følge med til mere end ca. 150 Mbit/s, som ses på billedet ovenfor. Men det er min computer som sætter begrænsningen og ikke vores internet.
Mange routere er begrænset til 100 Mbit/s eller har en langsom CPU som ligeledes nedsætter hastigheden.
Man kan sige at en 500 Mbit/s linje måske er for hurtig til Farum Midtpunkt. Men jeg er nu godt tilfreds alligevel. Udgiften til selve internetlinjen er kun på 21 kr per måned per lejlighed. Det kan ikke blive ret meget billigere. Hvis vi sparede 5 eller 10 kr/måned ville vi ikke længere have det overskud, som gør at linjen bare er hurtig nok uanset hvad der sker.
Faktisk er vores største problem lige nu, at finde ud af hvad vi gør med dem der har købt højere hastighed. Det giver ikke rigtig mening at opkræve penge for noget, som alle i praksis får med basisnettet. En kommerciel internetudbyder vil gribe chancen for at tjene en masse penge, men Farum Midtpunkts antenneforening har ikke til formål og må ikke tjene penge.
Nedetid lørdag morgen
Nettet var nede mellem 7:30 og 11:20 lørdag morgen. Fejlen er ikke endeligt diagnoseret men er relateret til en fejl i DHCP serverens opsætning.
tirsdag den 15. december 2009
YouSee signal nu aktivt
YouSees test signal er nu tilgængeligt i det nye stik. Stofas signal er stadig tilgængeligt i de gamle stik, men det bliver der slukket for 1. januar.
Alle skal derfor lave en kanalsøgning for at indstille TV'et til de nye kanalplaceringer.
Hvis du har et digitalt TV kan du indstille de digitale kanaler automatisk ved at vælge netværksnummer 151.
Hvis du har en digital TV boks kan du indstille kanalerne automatisk ved at vælge netværksnummer 150.
onsdag den 9. december 2009
Dansk Bredbaand leverer IPTV til Farum Midtpunkt
Det bliver nu muligt at købe TV kanaler fra Dansk Bredbaand. Kanalerne leveres gennem netstikket med en IPTV-boks.
Man kan enten vælge "ingen pakke" hos YouSee/Aplus og få alle TV kanalerne hos Dansk Bredbaand, eller man kan bruge det som supplement til lille/mellem/fuldpakke hos YouSee.
Der bliver sammensat specielle pakker og priser til Farum Midtpunkt, så du kan ikke nødvendigvis regne med prislisten på danskbredbaand.dk.
Man kan enten vælge "ingen pakke" hos YouSee/Aplus og få alle TV kanalerne hos Dansk Bredbaand, eller man kan bruge det som supplement til lille/mellem/fuldpakke hos YouSee.
Der bliver sammensat specielle pakker og priser til Farum Midtpunkt, så du kan ikke nødvendigvis regne med prislisten på danskbredbaand.dk.
torsdag den 12. november 2009
Nedetid fredag kl 7
I mangel på bedre sted at skrive det:
Grundet omlægning af strøm vil HX være afbrudt i morgen kl. 07:00 og ca. en halv time frem.
Grundet omlægning af strøm vil HX være afbrudt i morgen kl. 07:00 og ca. en halv time frem.
mandag den 2. november 2009
Trafikovervågning
Vi er nu gået i gang med at bygge værktøjer til måling af hastighed på bolignettet. Første resultat kan se herunder:
Se målinger fra længere perioder her.
Se målinger fra længere perioder her.
søndag den 25. oktober 2009
Digitale kanaler
Alle der modtager TV på en antenne, skal inden 1. november anskaffe en digital TV modtager. Det gælder dog ikke os som bor i lejlighed, og modtager signalet fra et antennesystem.
YouSee sørger for at sende de fleste kanaler ud i både digital og analog form. Dit gamle TV kan derfor modtage kanalerne som altid. Dog er der kun plads til et begrænset antal analoge kanaler i nettet, så for at få plads til de mange ekstra kanaler, er der nogle som kun findes som digitale kanaler.
For at få fuld udbytte af din TV-pakke skal du altså kunne modtage digitalt.
Jeg har undersøgt mulighederne for at modtage digitalt. Hvis du har et moderne TV er det muligt at det kan det allerede. Du skal undersøge om det har en såkaldt DVB-C modtager.
De fleste har ikke en sådan modtager og skal have en tuner-boks. Her skal man være opmærksom på at de fleste bokse er beregnet til antenne. En boks til antenne kan man genkende ved at den er mærket DVB-T. Der er også bokse som er beregnet til satellit og de er mærket DVB-S. Ingen af disse to typer virker på et antennesystem, så du skal være omhyggelig med at det skal være en DVB-C type. Det gælder også for mange nye TV, som ofte kun har DVB-T tuner.
Man kan købe en boks til standard TV til 495 kroner hos YouSee. YouSee har også en boks til HD-TV på tilbud lige nu til 995 kroner.
Disse priser er uden et såkaldt programkort. Programkortet er kun nødvendigt hvis man vil købe ekstra digitale ydelser. Det er f.eks. leje af film, mulighed for at sammensætte din egen TV pakke og ekstra digitale TV pakker. Programkortet koster 30 kroner i leje om måneden eller man kan leje boks og kort sammen for 89 kroner per måned.
Man behøver ikke købe den digitale tuner hos YouSee. Jeg har f.eks. fundet en Samsung DCB-B270 SD til 591 kroner og en Samsung DCB-H380 HD til 1247 kroner. Det er så ikke billigere end at købe hos YouSee, men måske nævnte modeller har andre fordele. Det må være op til den enkelte at vurdere. Flere muligheder her.
YouSee sørger for at sende de fleste kanaler ud i både digital og analog form. Dit gamle TV kan derfor modtage kanalerne som altid. Dog er der kun plads til et begrænset antal analoge kanaler i nettet, så for at få plads til de mange ekstra kanaler, er der nogle som kun findes som digitale kanaler.
For at få fuld udbytte af din TV-pakke skal du altså kunne modtage digitalt.
Jeg har undersøgt mulighederne for at modtage digitalt. Hvis du har et moderne TV er det muligt at det kan det allerede. Du skal undersøge om det har en såkaldt DVB-C modtager.
De fleste har ikke en sådan modtager og skal have en tuner-boks. Her skal man være opmærksom på at de fleste bokse er beregnet til antenne. En boks til antenne kan man genkende ved at den er mærket DVB-T. Der er også bokse som er beregnet til satellit og de er mærket DVB-S. Ingen af disse to typer virker på et antennesystem, så du skal være omhyggelig med at det skal være en DVB-C type. Det gælder også for mange nye TV, som ofte kun har DVB-T tuner.
Man kan købe en boks til standard TV til 495 kroner hos YouSee. YouSee har også en boks til HD-TV på tilbud lige nu til 995 kroner.
Disse priser er uden et såkaldt programkort. Programkortet er kun nødvendigt hvis man vil købe ekstra digitale ydelser. Det er f.eks. leje af film, mulighed for at sammensætte din egen TV pakke og ekstra digitale TV pakker. Programkortet koster 30 kroner i leje om måneden eller man kan leje boks og kort sammen for 89 kroner per måned.
Man behøver ikke købe den digitale tuner hos YouSee. Jeg har f.eks. fundet en Samsung DCB-B270 SD til 591 kroner og en Samsung DCB-H380 HD til 1247 kroner. Det er så ikke billigere end at købe hos YouSee, men måske nævnte modeller har andre fordele. Det må være op til den enkelte at vurdere. Flere muligheder her.
torsdag den 22. oktober 2009
Kanaloversigt fra YouSee
YouSee har opdateret kanaloversigten, så man kan se hvilke kanaler vi får. Hent den her.
Der er 23 kanaler i grundpakken, 31 kanaler i mellempakken og 52 kanaler i fuldpakken.
Det kan sammenlignes med at vi idag har 34 kanaler.
Der er en del beboere som synes det lyder dyrt. Men faktisk koster mellempakken 182 kr for 31 kanaler, sammenlignet med 202 kr for vores nuværende 34 kanaler.
Det er sandt at en del af kanalerne er digitale og enten kræver et moderne TV med DVB-C modtager, eller en digital TV tuner-boks. Til det er der ikke andet end at konstatere, at i fremtiden vil alle TV signaler formodentlig blive digitale.
Man kan dog stadig modtage de fleste af kanalerne i analog form på det gamle TV.
Andre fordele ved at vi valgte YouSee er:
Der er 23 kanaler i grundpakken, 31 kanaler i mellempakken og 52 kanaler i fuldpakken.
Det kan sammenlignes med at vi idag har 34 kanaler.
Der er en del beboere som synes det lyder dyrt. Men faktisk koster mellempakken 182 kr for 31 kanaler, sammenlignet med 202 kr for vores nuværende 34 kanaler.
Det er sandt at en del af kanalerne er digitale og enten kræver et moderne TV med DVB-C modtager, eller en digital TV tuner-boks. Til det er der ikke andet end at konstatere, at i fremtiden vil alle TV signaler formodentlig blive digitale.
Man kan dog stadig modtage de fleste af kanalerne i analog form på det gamle TV.
Andre fordele ved at vi valgte YouSee er:
- Man kan helt fravælge TV, altså vælge ingen pakke. Der er en del beboere der kan nøjes med en stueantenne til at modtage DR og TV2. Mange glemmer at huslejen faktisk bliver sat ned med 40 kr.
- Man kan vælge at få ganske mange kanaler for et beskedent beløb på 50 kr i grundpakken.
- Man kan vælge at få et stort udbud i fuldpakken uden at samtlige beboere behøver betale prisen for de mange kanaler.
- Man kan købe digitale tilkøbspakker og sammensætte sin egen TV-pakke. YouSee har over 100 kanaler at vælge mellem.
- YouSee (50 kr - 279 kr)
- Stueantenne til DR og TV2 (gratis)
- Stueantenne og digitale pakker fra Boxer
- IPTV fra TDC over ADSL
- Satelit fra Canal Digital
- Satelit fra Viasat
- Vi regner med at kunne annoncere en udbyder af IPTV på bolignettet i næste uge
tirsdag den 20. oktober 2009
Bolignet i test
Der er nu kommet liv i netstikket. Indtil 1. November er der tale om en test og hastigheden er begrænset til 1 Mbit.
Der er to netstik i lejlighederne som er farvekodet henholdsvis grøn og rød. Så var det meningen at jeg kan fortælle at det var enten det grønne eller det røde stik som har net. Men to medlemmer af bolignetudvalget har konstateret at det er det grønne stik hos den ene og det røde stik hos den anden.
Så proceduren er desværre at man må prøve sig frem til hvilket stik der er det rigtige.
Der er to netstik i lejlighederne som er farvekodet henholdsvis grøn og rød. Så var det meningen at jeg kan fortælle at det var enten det grønne eller det røde stik som har net. Men to medlemmer af bolignetudvalget har konstateret at det er det grønne stik hos den ene og det røde stik hos den anden.
Så proceduren er desværre at man må prøve sig frem til hvilket stik der er det rigtige.
søndag den 27. september 2009
En beskrivelse af bolignettet for semi-nørder.
Dette er en artikel skrevet til dem der ved lidt om teknik og gerne vil vide mere om teknikken i bolignettet. Hvis det blot er sort snak, så frygt ej, du kan sagtens bruge bolignettet alligevel.
Når der i den følgende tekst tales om "internetudbydere" menes der ikke kun vores bolignet, men internetudbydere generelt. For eksempel en ADSL udbyder.
Når der i den følgende tekst tales om "internetudbydere" menes der ikke kun vores bolignet, men internetudbydere generelt. For eksempel en ADSL udbyder.
Der vil i det følgende forekomme enkelte forsimplinger. Rigtige nørder bedes bære over med mig.
Hvad er en IP adresse?
En IP adresse er et slags telefonnummer, der identificerer en computer på netværket. Hver computer har en IP adresse, og den er unik for computeren. IP adresser består af fire tal mellem 0 og 255 adskilt af punktum. Et eksempel på en IP adresse er 192.168.1.1.Eksterne og interne IP adresser
Det er internetudbyderen, der tildeler IP adresser, som vi kalder for "eksterne".Det er også muligt selv at tildele en såkaldt "intern" IP adresse. En intern IP adresse skal være i et af de tre intervaller: 10.0.0.0 - 10.255.255.255, 172.16.0.0 - 172.31.255.255 eller 192.168.0.0 - 192.168.255.255.
Typisk bruger man interne IP adresser på trådløse netværk og internt i lejligheden sammen med en router. Hos mange internetudbydere er det kun muligt at få én ekstern IP adresse, og så kan man oprette interne IP adresser til de forskellige computere i hjemmet eller på arbejdspladsen.
Interne IP adresser kan ikke bruges til at kommunikere på internettet direkte, men skal oversættes til en ekstern IP adresse af en router.
Routere
En router oversætter mellem de interne IP adresser og den eksterne IP adresse.Fysisk består routeren af en række netudtag, hvoraf et er markeret som "uplink" og de resterne som "downlink" - eller tilsvarende ordvalg. Man tilslutter uplink med et netkabel til netudtaget i væggen. Computerne tilsluttes downlink udtagene. En router kan også fungere som antenne for et evt. trådløst netværk. Hvis du har et trådløst netværk, betragtes det trådløse netværk som et downlink udtag.
Routeren får nu tildelt den eksterne IP adresse på uplink udtaget. På downlink udtagene vil routeren selv stå for at tildele interne IP adresser.
Når der passerer data-trafik igennem routeren fra en computer med en intern IP adresse, så oversætter routeren den interne IP adresse til den eksterne IP adresse før trafikken sendes videre. Routeren holder styr på trafikstrømme fra flere computere, og husker hvordan den skal oversætte tilbage fra ekstern til intern IP adresse, når der kommer svar fra en server på internettet.
På den måde kan en router samle flere computere med interne IP adresser på en ekstern IP adresse.
En router fungerer også som en begrænset firewall. Alle forbindelser skal startes "indefra", altså fra en af dine computere. Hvis der kommer ukendte forbindelser udefra, så ved routeren ikke hvilken computer det skal sendes til, og den blokerer i stedet data-trafikken.
I nogle tilfælde, for eksempel ved nogle online spil og download programmer, kan det være nødvendigt at fortælle routeren, at den skal sende forbindelser på en "port" til en bestemt computer. Der er typisk et skema på websiden, hvor man kan indstille den slags.
En router, der oversætter mellem ekstern og intern IP adresse, kaldes også for NAT (network address translation).
Selvom routere ofte bruges i tilfælde, hvor udbyderen kun tildeler brugerne én ekstern IP adresse, så har vores bolignet ikke nogen begrænsning på antallet af eksterne IP adresser. Vi anbefaler, at man bruger en router under alle omstændigheder på grund af den ekstra sikkerhed i firewall funktionen.
Switche
En switch minder om en router, men den har ikke nogen 'intelligens' og kan ikke oversætte IP adresser. Man kan tænke på en switch som en samlemuffe, så alle tilsluttede computere bliver tilsluttet direkte til hinanden og til internetudbyderen.Bruger man en switch skal alle computerne have eksterne IP adresser tildelt af internetudbyderen.
Faste og dynamiske IP adresser
Når en computer slukkes, så mister den IP adressen. IP adressen kan derefter blive genbrugt ved tildeling til en anden computer. Ønsker man at drive en server, så er det praktisk at serverens IP adresse ikke skifter i utide, da domænenavnet så skal omkodes til den nye IP adresse. Man kan derfor ofte bestille en såkaldt "fast IP adresse", som blot betyder at IP adressen ikke kan tildeles en anden bruger, heller ikke imens computeren er slukket.En router eller server der aldrig bliver slukket, vil i praksis have fast IP adresse.
En fast IP adresse kaldes også for en statisk IP adresse. En IP adresse der skifter, når computeren har været slukket, kaldes også en dynamisk IP adresse.
Vores net
I Farum Midtpunkt kan man tilslutte en computer direkte til netstikket i lejligheden, eller man kan tilslutte router eller switch. Man får automatisk tildelt det antal eksterne IP adresser, som der er behov for.Såfremt man vælger at tilslutte en switch, skal man være opmærksom på at alt udstyr får tildelt en ekstern IP adresse, og dermed er umiddelbart tilgængeligt fra hele verden. Har man for eksempel en nettilsluttet printer, så kan alle printe på den, blot de gætter dens IP adresse.
Det anbefales derfor, at man vælger at bruge en router.
Der er ingen former for firewall indbygget i nettet. Det er ens eget ansvar at beskytte computeren.
torsdag den 11. juni 2009
Telelet valgt som ISP
Der er skrevet kontrakt med Telelet så at de bliver vores nye internet og telefoni leverandør. Telelet vil desuden stå for drift af netværket og administration af TV-systemet.
Beboerne får mulighed for at tilkøbe tjenester gennem Telelets online system på https://dinkonto.dk/. Her kan man skifte TV pakke, købe telefon abonnement og opgradere internethastighed.
Aftalen med Telelet indebærer at Farum Midtpunkt køber en 500 Mbit/s forbindelse som bliver delt mellem alle 1645 lejligheder. Alle får altså internet uden at skulle betale ekstra. Det er kun hvis man vælger at opgradere hastighed at man skal betale. Jeg vender tilbage når vi har beregnet de eksakte priser.
Vælger en beboer at betale ekstra for at få højere hastighed, så går pengene til Farum Midtpunkt. Når vi på den måde har samlet tilstrækkelige midler sammen er det planen at opgradere forbindelsen tilsvarende.
Det anbefales at beboere ikke opsiger eventuelt eksisterende internetabonnement før den nye forbindelse er installeret og afprøvet. Det vil være ærgerligt at stå uden internet hvis der sker forsinkelser i bolignetprojektet. Da alle lejligheder får "basisnet" kan man tage det roligt og afprøve basisnettet før man eventuelt beslutter at købe en højere hastighed.
Der tilbydes et system således at alle lejligheder er født med basisnet. Beboeren kan herefter vælge at tilkøbe basisnet x2, basisnet x3, basisnet x4 eller basisnet x5. Tallet angiver hvor mange gange hurtigere forbindelsen er i forhold til standard basisnet.
Da basisnet er baseret på at vi deles om en 500 Mbit/s forbindelse er det ikke muligt at sige eksakt hvor hurtig forbindelsen er. På det rigtige tidspunkt om natten har man måske forbindelsen helt for sig selv, og så har man faktisk en 500 Mbit/s internetforbindelse! Om aften er der mange der bruger nettet samtidig og hastigheden bliver tilsvarende lavere. Vi regner med at basisnet det meste af tiden er mindst 10 Mbit/s. Og at basisnet x5 det meste af tiden er på mindst 50 Mbit/s.
Såfremt en beboer gerne vil være sikker på at få en bestemt hastighed kan man tilkøbe en 10 Mbit/s garanti. Systemet vil herefter sørge for at denne beboers hastighed aldrig kommer under 10 Mbit/s, heller ikke om aftenen hvor basisnethastighed måske er faldet til under dette.
På TV siden kan man vælge mellem ingen pakke, lille pakke, mellem pakke og stor pakke. Man kan desuden tilkøbe diverse digitale tjenester med en digitalboks. F.eks. digitale kanalpakker, HD TV og leje af film. Man betaler til Telelet for den valgte TV pakke medmindre man vælger "ingen pakke".
Telelet tilbyder telefoni som du kender det bare billigere. Man kan læse mere på Telelets hjemmeside: http://telelet.dk/telefoni
Telelet kommer desuden til at tage sig af kundeservice, hvor alle kan få hjælp med at komme på nettet fra kl. 10 til kl. 21 på hverdage og kl. 10 til kl. 16 i weekenden.
Beboerne får mulighed for at tilkøbe tjenester gennem Telelets online system på https://dinkonto.dk/. Her kan man skifte TV pakke, købe telefon abonnement og opgradere internethastighed.
Aftalen med Telelet indebærer at Farum Midtpunkt køber en 500 Mbit/s forbindelse som bliver delt mellem alle 1645 lejligheder. Alle får altså internet uden at skulle betale ekstra. Det er kun hvis man vælger at opgradere hastighed at man skal betale. Jeg vender tilbage når vi har beregnet de eksakte priser.
Vælger en beboer at betale ekstra for at få højere hastighed, så går pengene til Farum Midtpunkt. Når vi på den måde har samlet tilstrækkelige midler sammen er det planen at opgradere forbindelsen tilsvarende.
Det anbefales at beboere ikke opsiger eventuelt eksisterende internetabonnement før den nye forbindelse er installeret og afprøvet. Det vil være ærgerligt at stå uden internet hvis der sker forsinkelser i bolignetprojektet. Da alle lejligheder får "basisnet" kan man tage det roligt og afprøve basisnettet før man eventuelt beslutter at købe en højere hastighed.
Der tilbydes et system således at alle lejligheder er født med basisnet. Beboeren kan herefter vælge at tilkøbe basisnet x2, basisnet x3, basisnet x4 eller basisnet x5. Tallet angiver hvor mange gange hurtigere forbindelsen er i forhold til standard basisnet.
Da basisnet er baseret på at vi deles om en 500 Mbit/s forbindelse er det ikke muligt at sige eksakt hvor hurtig forbindelsen er. På det rigtige tidspunkt om natten har man måske forbindelsen helt for sig selv, og så har man faktisk en 500 Mbit/s internetforbindelse! Om aften er der mange der bruger nettet samtidig og hastigheden bliver tilsvarende lavere. Vi regner med at basisnet det meste af tiden er mindst 10 Mbit/s. Og at basisnet x5 det meste af tiden er på mindst 50 Mbit/s.
Såfremt en beboer gerne vil være sikker på at få en bestemt hastighed kan man tilkøbe en 10 Mbit/s garanti. Systemet vil herefter sørge for at denne beboers hastighed aldrig kommer under 10 Mbit/s, heller ikke om aftenen hvor basisnethastighed måske er faldet til under dette.
På TV siden kan man vælge mellem ingen pakke, lille pakke, mellem pakke og stor pakke. Man kan desuden tilkøbe diverse digitale tjenester med en digitalboks. F.eks. digitale kanalpakker, HD TV og leje af film. Man betaler til Telelet for den valgte TV pakke medmindre man vælger "ingen pakke".
Telelet tilbyder telefoni som du kender det bare billigere. Man kan læse mere på Telelets hjemmeside: http://telelet.dk/telefoni
Telelet kommer desuden til at tage sig af kundeservice, hvor alle kan få hjælp med at komme på nettet fra kl. 10 til kl. 21 på hverdage og kl. 10 til kl. 16 i weekenden.
fredag den 8. maj 2009
Farum Midtpunkt bolignet specifikation
Dette dokument beskriver tanker og ideer som bolignetudvalget har til det kommende bolignet i Farum Midtpunkt.
Det forudsættes at der tegnes en aftale om levering af "rå" båndbredde med en egnet kvalitets internetudbyder. Vi regner med at starte med en båndbredde på omkring 500 Mbit/ssymmetrisk Denne båndbredde er fremkommet som resultat af et bud fra en internetudbyder som viser at det er muligt inden for de økonomiske rammer, men det kan ændres hvis vi får bedre tilbud eller når kravet til nettet øges i fremtiden.
Vi ønsker også at invitere en eller flere IPTV udbydere ind på nettet. Da der ikke rent teknologisk er et naturligt monopol ved IPTV som ved TV på coax, skal dette så vidt muligt ske ved en kontrakt der ikke giver eneret til levering.
Det er også muligt for alternative internetudbydere gratis at blive tilsluttet og få stillet et VLAN til rådighed. Der har været en dialog med DONG om denne mulighed. DONG har dog indtil videre meddelt at de ikke pt. har overskud til at implementere en ny forretningsmæssig aktivitet medmindre der kommer flere bolignet med.
Et bolignet af vores størrelse skal opfylde krav til såkaldt terrorlogning. Vi ønsker ikke i Farum Midtpunkt at påtage os dette ansvar og det er derfor et krav til leverandøren af internetbåndbredde at udføre denne funktion. Dette begrundes i at FM ikke har ressourcer til at uddanne og få godkendt personel hos PET som også skal stå til rådighed på alle tider af døgnet.
For at muliggøre at leverandøren af internetbåndbredde kan finde frem til identiteten af en beboer, ved henvendelse fra politiet, vil vi give hver lejlighed fast IP adresse. Dermed kan man simpelt slå op i en tabel for at finde frem til den korrekte adresse.
Samtlige 1645 lejligheder får monteret et netstik som fører til en switch i blokken. Der er 44 tilgængelige porte i hver switch men i gennemsnit er kun 27 porte tilsluttet (60 switche til 1645 lejligheder). Switchene er af mærket HP og tilbyder 1 Gbit/s på alle porte. Alle 60 switche er forbundet med singlemodefiber til et centralt krydsfelt. I det centralle krydsfelt er der monteret 4 switche med 24 porte hver. Det giver 96 porte, men 24 porte forudsættes anvendt til at forbinde de fire switche med 4 Gbit/s links. Der er altså 12 frie 1 Gbit/s porte i centralkrydsfeltet. Hver switch har desuden mulighed for at få monteret et 10 Gbit/s modul hvilket kun bliver aktuelt ved en eventuel fremtidig opgradering.
Der er plads i krydsfelterne til at en leverandør af IP-telefoni kan opsætte telefonibokse der tilsluttes det ekstra netkabel, som er fremført til alle lejligheder. Der er endnu ikke taget beslutning om anvendelsen heraf. Vi håber at finde en passende løsning her til dem der vil have en telefoni løsning der minder om "gammeldags" analog telefon, som vi kender det fra TDC.
Internetleverandør og IPTV-leverandør forventes at fremføre fiber til centralkrydsfeltet.
Der er endnu ikke taget beslutning om udstyr til udligning af internettrafik. Vi har set på nogle hardwareløsninger som både var meget dyre og som ikke kunne følge med til de hastigheder som er nødvendige i et net af denne størrelse. Den hurtigste løsning kunne således blot håndtere 100 Mbit/s. Vi er endvidere blevet foreslået at bruge switchenes indbyggede båndbreddebegrænsnings mekanisme eller switchenes support for QoS (quality of service). Denne løsning vurderes dog ikke at kunne levere en tilfredsstillende fordeling.
I bolignetudvalget har vi viden og erfaring med brug af Linux til formålet, og vi regner derfor med at løsningen bliver at købe to redundante servere til at køre Linux.
Vi ønsker et net som er så "plug and play" som muligt. Samtidig skal lejlighederne være separeret fra hinanden så at man ikke har større mulighed for at angribe hinandens computere end hvad der er normalt for en internettilsluttet computer. Derfor får hver lejlighed eget VLAN der forhindrer at man kan kommunikere direkte udenom den fælles router.
Linux serveren tænkes udføre følgende funktioner:
* DHCP server som uddeler IP adresser i subnet 10.x.y.z/24 hvor x og y tilsammen er lejlighedsnummer og z er computernummer inden for lejligheden. Z er et tal mellem 4 og 254 begge inklusiv så hver lejlighed har altså mulighed for at tilslutte op til 251 computere uden at installere egen router.
* NAT router som oversætter mellem de interne IP adresser og lejlighedernes faste eksterne IP adresse.
* Båndbreddefordeler som sikrer en fair fordeling af båndbredde.
* Webserver med simpelt interface så at beboere og ejendomskontor kan ændre opsætning.
Linuxkernen har to algoritmer vi kan bruge til båndbreddefordeling:
* HTB http://luxik.cdi.cz/~devik/qos/htb/
* HFSC http://linux-ip.net/articles/hfsc.en/
Begge algoritmer kan fordele og begrænse båndbredde så at alle får lige meget samtidig med at vi ikke overskrider vores båndbredde (500 Mbit/s). Forsøger en beboer at gå over hans andel vil trafik bliver forsinket og eventuelt smidt bort indtil at hans forbrug matcher hans andel.
Det er muligt at inddele brugere i forskellige klasser med højere prioritet. Vi tænker derfor på at lave et system hvor man kan købe sig til højere prioritet. F.eks. kan en beboer betale det dobbelte af de andre og dermed få dobbelt prioritet. Dermed kan han forvente at kunne downloade i dobbelt hastighed når nettet er belastet. Om natten, når belastningen er meget lav, kan alle dog forvente at få meget høj hastighed uanset prioritet.
Salg af højere prioritet vil indbringe ekstra penge som bruges på at opgradere den fælles båndbredde. Alle får dermed gavn af salget.
Der eksisterer i bolignetudvalget noget usikkerhed omkring belastningen af serveren. Vi har før sat lignende løsninger op og ved at det virker. Men vi har ikke før prøvet det med så høj båndbredde og så mange lejligheder. Det er derfor usikkert hvor kraftig serveren skal være for at kunne drive det.
Vores anbefaling bliver at anskaffe to kraftige servere med 8 cores (2 x 4 core CPU). Det er forhåbentligt nok til at klare opgaven. Prisen forventes at være ca. 30.000 kr per server.
I første omgang forventes kun den ene server at være aktiv og den anden vil være standby i tilfælde den primære fejler. Viser det sig at en server har svært ved at klare opgaven er det muligt at lade begge servere være aktive, men det har nogle ulemper. Med to aktive servere vil det være svært dynamisk at fordele båndbredde mellem de to servere, så i praksis vil de hver få 250 Mbit/s fastlåst. Man kan derfor komme ud for at fordelingen ikke er helt lige.
Det billigste vil formodentlig være hvis medlemmer af bolignetudvalget selv konfigurerer vores Linux server. Det vil være dyrt at betale andre konsulenttimer for at eksperimentere med opsætningen og vi er ikke bekendt med andre der har valgt en løsning helt som vores. Vi er heldige at have kompetence i udvalget som vi bør udnytte.
På sigt bliver det dog nødvendigt at finde en partner til at drive nettet. Udvalgsmedlemmer kan blive trætte, miste interessen eller flytte. Vi skal derfor sikre at nettet bliver drevet professionelt også efter at det sjove er gået ud af det.
Vi håber derfor at finde et firma som har en passende Linux kompetence og viden om netværk, specielt HP switche, som vil tage ansvaret for driften. Helst skal de med allerede fra starten så der trykhed om at systemet er konfigureret på en måde som driftsvirksomheden kan håndtere.
Internetudbyder
Det forudsættes at der tegnes en aftale om levering af "rå" båndbredde med en egnet kvalitets internetudbyder. Vi regner med at starte med en båndbredde på omkring 500 Mbit/ssymmetrisk Denne båndbredde er fremkommet som resultat af et bud fra en internetudbyder som viser at det er muligt inden for de økonomiske rammer, men det kan ændres hvis vi får bedre tilbud eller når kravet til nettet øges i fremtiden.
Vi ønsker også at invitere en eller flere IPTV udbydere ind på nettet. Da der ikke rent teknologisk er et naturligt monopol ved IPTV som ved TV på coax, skal dette så vidt muligt ske ved en kontrakt der ikke giver eneret til levering.
Det er også muligt for alternative internetudbydere gratis at blive tilsluttet og få stillet et VLAN til rådighed. Der har været en dialog med DONG om denne mulighed. DONG har dog indtil videre meddelt at de ikke pt. har overskud til at implementere en ny forretningsmæssig aktivitet medmindre der kommer flere bolignet med.
Terrorlogning
Et bolignet af vores størrelse skal opfylde krav til såkaldt terrorlogning. Vi ønsker ikke i Farum Midtpunkt at påtage os dette ansvar og det er derfor et krav til leverandøren af internetbåndbredde at udføre denne funktion. Dette begrundes i at FM ikke har ressourcer til at uddanne og få godkendt personel hos PET som også skal stå til rådighed på alle tider af døgnet.
For at muliggøre at leverandøren af internetbåndbredde kan finde frem til identiteten af en beboer, ved henvendelse fra politiet, vil vi give hver lejlighed fast IP adresse. Dermed kan man simpelt slå op i en tabel for at finde frem til den korrekte adresse.
Opbygning
Samtlige 1645 lejligheder får monteret et netstik som fører til en switch i blokken. Der er 44 tilgængelige porte i hver switch men i gennemsnit er kun 27 porte tilsluttet (60 switche til 1645 lejligheder). Switchene er af mærket HP og tilbyder 1 Gbit/s på alle porte. Alle 60 switche er forbundet med singlemodefiber til et centralt krydsfelt. I det centralle krydsfelt er der monteret 4 switche med 24 porte hver. Det giver 96 porte, men 24 porte forudsættes anvendt til at forbinde de fire switche med 4 Gbit/s links. Der er altså 12 frie 1 Gbit/s porte i centralkrydsfeltet. Hver switch har desuden mulighed for at få monteret et 10 Gbit/s modul hvilket kun bliver aktuelt ved en eventuel fremtidig opgradering.
Der er plads i krydsfelterne til at en leverandør af IP-telefoni kan opsætte telefonibokse der tilsluttes det ekstra netkabel, som er fremført til alle lejligheder. Der er endnu ikke taget beslutning om anvendelsen heraf. Vi håber at finde en passende løsning her til dem der vil have en telefoni løsning der minder om "gammeldags" analog telefon, som vi kender det fra TDC.
Internetleverandør og IPTV-leverandør forventes at fremføre fiber til centralkrydsfeltet.
Der er endnu ikke taget beslutning om udstyr til udligning af internettrafik. Vi har set på nogle hardwareløsninger som både var meget dyre og som ikke kunne følge med til de hastigheder som er nødvendige i et net af denne størrelse. Den hurtigste løsning kunne således blot håndtere 100 Mbit/s. Vi er endvidere blevet foreslået at bruge switchenes indbyggede båndbreddebegrænsnings mekanisme eller switchenes support for QoS (quality of service). Denne løsning vurderes dog ikke at kunne levere en tilfredsstillende fordeling.
I bolignetudvalget har vi viden og erfaring med brug af Linux til formålet, og vi regner derfor med at løsningen bliver at købe to redundante servere til at køre Linux.
Opsætning
Vi ønsker et net som er så "plug and play" som muligt. Samtidig skal lejlighederne være separeret fra hinanden så at man ikke har større mulighed for at angribe hinandens computere end hvad der er normalt for en internettilsluttet computer. Derfor får hver lejlighed eget VLAN der forhindrer at man kan kommunikere direkte udenom den fælles router.
Linux serveren tænkes udføre følgende funktioner:
* DHCP server som uddeler IP adresser i subnet 10.x.y.z/24 hvor x og y tilsammen er lejlighedsnummer og z er computernummer inden for lejligheden. Z er et tal mellem 4 og 254 begge inklusiv så hver lejlighed har altså mulighed for at tilslutte op til 251 computere uden at installere egen router.
* NAT router som oversætter mellem de interne IP adresser og lejlighedernes faste eksterne IP adresse.
* Båndbreddefordeler som sikrer en fair fordeling af båndbredde.
* Webserver med simpelt interface så at beboere og ejendomskontor kan ændre opsætning.
Linuxkernen har to algoritmer vi kan bruge til båndbreddefordeling:
* HTB http://luxik.cdi.cz/~devik/qos/htb/
* HFSC http://linux-ip.net/articles/hfsc.en/
Begge algoritmer kan fordele og begrænse båndbredde så at alle får lige meget samtidig med at vi ikke overskrider vores båndbredde (500 Mbit/s). Forsøger en beboer at gå over hans andel vil trafik bliver forsinket og eventuelt smidt bort indtil at hans forbrug matcher hans andel.
Det er muligt at inddele brugere i forskellige klasser med højere prioritet. Vi tænker derfor på at lave et system hvor man kan købe sig til højere prioritet. F.eks. kan en beboer betale det dobbelte af de andre og dermed få dobbelt prioritet. Dermed kan han forvente at kunne downloade i dobbelt hastighed når nettet er belastet. Om natten, når belastningen er meget lav, kan alle dog forvente at få meget høj hastighed uanset prioritet.
Salg af højere prioritet vil indbringe ekstra penge som bruges på at opgradere den fælles båndbredde. Alle får dermed gavn af salget.
Der eksisterer i bolignetudvalget noget usikkerhed omkring belastningen af serveren. Vi har før sat lignende løsninger op og ved at det virker. Men vi har ikke før prøvet det med så høj båndbredde og så mange lejligheder. Det er derfor usikkert hvor kraftig serveren skal være for at kunne drive det.
Vores anbefaling bliver at anskaffe to kraftige servere med 8 cores (2 x 4 core CPU). Det er forhåbentligt nok til at klare opgaven. Prisen forventes at være ca. 30.000 kr per server.
I første omgang forventes kun den ene server at være aktiv og den anden vil være standby i tilfælde den primære fejler. Viser det sig at en server har svært ved at klare opgaven er det muligt at lade begge servere være aktive, men det har nogle ulemper. Med to aktive servere vil det være svært dynamisk at fordele båndbredde mellem de to servere, så i praksis vil de hver få 250 Mbit/s fastlåst. Man kan derfor komme ud for at fordelingen ikke er helt lige.
Drift
Det billigste vil formodentlig være hvis medlemmer af bolignetudvalget selv konfigurerer vores Linux server. Det vil være dyrt at betale andre konsulenttimer for at eksperimentere med opsætningen og vi er ikke bekendt med andre der har valgt en løsning helt som vores. Vi er heldige at have kompetence i udvalget som vi bør udnytte.
På sigt bliver det dog nødvendigt at finde en partner til at drive nettet. Udvalgsmedlemmer kan blive trætte, miste interessen eller flytte. Vi skal derfor sikre at nettet bliver drevet professionelt også efter at det sjove er gået ud af det.
Vi håber derfor at finde et firma som har en passende Linux kompetence og viden om netværk, specielt HP switche, som vil tage ansvaret for driften. Helst skal de med allerede fra starten så der trykhed om at systemet er konfigureret på en måde som driftsvirksomheden kan håndtere.
torsdag den 7. maj 2009
Prøvelejligheder godkendt
Onsdag fik bolignetudvalget fremvist tre prøvelejligheder. De to lejligheder blev godkendt mens den tredie (en E lejlighed i blokhusene) fik nogle mindre kommentarer.
De tre lejligheder vi har set er en B/C lille lejlighed, en A/D lejlighed og en E/F lejlighed.
I A/D lejlighederne er der fundet en løsning uden synlig fremføring af kablerne. Det synes vi er mægtigt fint så at beboeren slipper for en grim kabelbakke.
I E/F lejlighederne har man fundet ud af at bruge nogle tomrørsinstallationer så at vi slipper for kabler i brandskakten. Der er lidt mindre kabelbakke end oprindeligt, men der kommer stadig en bakke i de to rum i underetagen og en i stuen.
De tre lejligheder vi har set er en B/C lille lejlighed, en A/D lejlighed og en E/F lejlighed.
I A/D lejlighederne er der fundet en løsning uden synlig fremføring af kablerne. Det synes vi er mægtigt fint så at beboeren slipper for en grim kabelbakke.
I E/F lejlighederne har man fundet ud af at bruge nogle tomrørsinstallationer så at vi slipper for kabler i brandskakten. Der er lidt mindre kabelbakke end oprindeligt, men der kommer stadig en bakke i de to rum i underetagen og en i stuen.
tirsdag den 30. december 2008
Fibernet
Vi er i dialog med DONG Energi om en aftale hvorved DONGs fibernet bliver tilsluttet bolignettet. Vi håber på en løsning som virker som hidtil beskrevet, men med den ekstra mulighed at den enkelte beboer kan vælge at blive tilsluttet fibernettet gennem bolignettet.
Hvis man mener at det fælles net er for langsomt, eller at udbuddet af TV kanaler ikke passer, så vil man kunne vælge en af de seks internetudbydere der er tilsluttet fibernettet.
DONG leverer en "boks" som man sætter til netstikket. Ud fra denne boks kan man så tilslutte computer, TV og telefon.
Jeg vender tilbage når der forligger flere oplysninger.
Hvis man mener at det fælles net er for langsomt, eller at udbuddet af TV kanaler ikke passer, så vil man kunne vælge en af de seks internetudbydere der er tilsluttet fibernettet.
DONG leverer en "boks" som man sætter til netstikket. Ud fra denne boks kan man så tilslutte computer, TV og telefon.
Jeg vender tilbage når der forligger flere oplysninger.
fredag den 21. november 2008
Udbudsmaterialle modtaget til gennemsyn
Udbudsmaterialet er færdigt, og vi har netop modtaget det til gennemsyn. Så nu kan man endelig se at der sker noget i sagen.
Problemerne med kabelføringen er løst. I terrassehusene bliver kablerne ført i kælderen, og for det meste skjult under loftspladerne. Fra kælderen bores der op i skakten bag toiletterne, og herfra forsynes B, C, E og F lejlighederne med TV/net. På den anden side af gangstrøget bliver der boret op i målerrummet ved A lejligheden, og herfra forsynes A og D lejlighederne. Kabelføringen bliver derfor usynlig på gangstrøget, hvilket er en stor lettelse i forhold til den løsning der tidligere var fremme.
I vestblokkene er der en etage imellem gangstrøget og kælderen, så der kan denne løsning desværre ikke bruges. Men man har fundet en kabelbakke som er langt mindre dominerende i forhold til det vi tidligere blev præsenteret for. Man kan se den nye bakke i en prøveopsætning ved nummer 14. Den ligger helt op af loftet, og jeg vurdere at den nok forsvinder i billedet hvis den bliver malet samme farve som loftet. Det er umuligt at hænge sig i bakken da den sidder direkte på loftet, og der er derfor ikke grund til bekymring om hærværk som med den tidligere kabelbakke.
Tidsplan
Problemerne med kabelføringen er løst. I terrassehusene bliver kablerne ført i kælderen, og for det meste skjult under loftspladerne. Fra kælderen bores der op i skakten bag toiletterne, og herfra forsynes B, C, E og F lejlighederne med TV/net. På den anden side af gangstrøget bliver der boret op i målerrummet ved A lejligheden, og herfra forsynes A og D lejlighederne. Kabelføringen bliver derfor usynlig på gangstrøget, hvilket er en stor lettelse i forhold til den løsning der tidligere var fremme.
I vestblokkene er der en etage imellem gangstrøget og kælderen, så der kan denne løsning desværre ikke bruges. Men man har fundet en kabelbakke som er langt mindre dominerende i forhold til det vi tidligere blev præsenteret for. Man kan se den nye bakke i en prøveopsætning ved nummer 14. Den ligger helt op af loftet, og jeg vurdere at den nok forsvinder i billedet hvis den bliver malet samme farve som loftet. Det er umuligt at hænge sig i bakken da den sidder direkte på loftet, og der er derfor ikke grund til bekymring om hærværk som med den tidligere kabelbakke.
Tidsplan
- Vi har møde med Alectia på torsdag hvor materialet godkendes med eventuelle ændringer.
- Materialet sendes til interesserede firmaer i starten af december.
- Vi modtager svar i midten af januar.
- Leverandør vælges, forhandling og endelig godkendelse hos Farum Midtpunkt og Furesø Kommune. Fra midten af januar til slutning af februar.
- Mandag 2. marts 2009: Gravearbejdet starter, varsling udsendes til beboere. Projektet er i gang!
- Juni 2009: Installation i lejligheder starter.
- December 2009: Projektet afsluttes.
onsdag den 23. juli 2008
Sommerferie
Bolignettet er blevet vedtaget af blokrådet. Alectia er blevet valgt som rådgiver gennem statens SKI aftelesystem.
Men så gik de alle på sommerferie.
Nu venter vi spændt på at sommeren er overstået så vi kan komme videre.
Men så gik de alle på sommerferie.
Nu venter vi spændt på at sommeren er overstået så vi kan komme videre.
søndag den 15. juni 2008
God udsendelse om frit valg af TV kanaler
DR har lavet en god udsendelse om frit valg af TV kanaler. Til sidst i udsendelse viser de hvor mange penge svenskerne har sparet, og det kommer vi også til at kunne med vores bolignet.
http://www.dr.dk/DR1/penge/2007/08/15095046.htm
Bolignettet giver os teknologien. Nu er det vores opgave at sørge for at udnytte det til at give den enkelte beboer mulighed for at vælge TV kanaler så frit så muligt.
http://www.dr.dk/DR1/penge/2007/08/15095046.htm
Bolignettet giver os teknologien. Nu er det vores opgave at sørge for at udnytte det til at give den enkelte beboer mulighed for at vælge TV kanaler så frit så muligt.
onsdag den 14. maj 2008
Opdatering af projektplan
Bolignetudvalget og TV-udvalget havde møde tirsdag 13. maj med rådgiveren. Ny status er:
Tidsplan
Der skal udarbejdes en blokrådssag omkring de ændringer der har været i projektet. Såfremt blokrådet godkender projektet på juni mødet, vil håndværkerne kunne gå igang omkring midten af december. Det vil tage omkring 6 måneder at bygge nettet, så de sidste beboere bliver først koblet på i midten af juni 2009.
TV
Vi arbejde på at opbygge et TV system med maksimal valgmuligheder. Jeg forventer at der bliver en lille pakke til omkring 20 kr, evt. en medium pakke, og en stor pakke med de kanaler vi har nu. Dertil sender vi det digitale Boxer signal i den lille pakke.
Beboeren kan altså selv vælge om han/hun vil betale Farum Midtpunkt for at opgradere til en større pakke, eller om han/hun hellere vil købe et abonnement hos Boxer.
Vi har taget kontakt til forskellige udbydere af IPTV. Håbet er at vi kan få et tredie tilbud på banen, således at man kan vælge IPTV som alternativ til stor pakke og Boxer. Der er udbydere af IPTV som har over 100 kanaler, så det skulle være muligt at finde en løsning til alle.
Net
Vi arbejder nu med en model, hvor vi ansætter vores egen IT supporter. Det vil indebære en udgift på omkring 15 kr om måneden. Til gengæld får vi mulighed for at købe en "rå" internetlinie uden support, og det er langt billigere.
Vi følger modellen hvor beboeren vælger hastighed og pris selv. F.eks:
Hastighed 1: Fælles 100 mbit internet linie. Pris: Gratis
Hastighed 2: 10 mbit dedikeret.
Hastighed 3: 25 mbit dedikeret.
Hastighed 4: 50 mbit dedikeret.
Hastighed 5: 100 mbit dedikeret.
Hastighed 1 er speciel idet meningen er at det er en gratis basishastighed, som lejligheden er født med. Der medfølger ikke nogen garanti om faktisk hastighed, da alle på hastighed 1 deles om en 100 mbit linie. Det vil derfor være meget hurtigt om natten, hvor alle andre sover. Og lidt langsomere i bedste "sendetid", men dog rigeligt hurtigt til de fleste.
Ved de andre hastigheder får man en slags garanti om at man rent faktisk får den hastighed man betaler for. Hvis man har købt en 100 mbit, vil man altså ikke opleve pludselig kun at have en brøkdel af hastigheden fordi andre også er igang med at bruge nettet.
Jeg regner med at alle som standard får fast IP adresse. Det er faktisk det nemmeste at administrere.
Tidsplan
Der skal udarbejdes en blokrådssag omkring de ændringer der har været i projektet. Såfremt blokrådet godkender projektet på juni mødet, vil håndværkerne kunne gå igang omkring midten af december. Det vil tage omkring 6 måneder at bygge nettet, så de sidste beboere bliver først koblet på i midten af juni 2009.
TV
Vi arbejde på at opbygge et TV system med maksimal valgmuligheder. Jeg forventer at der bliver en lille pakke til omkring 20 kr, evt. en medium pakke, og en stor pakke med de kanaler vi har nu. Dertil sender vi det digitale Boxer signal i den lille pakke.
Beboeren kan altså selv vælge om han/hun vil betale Farum Midtpunkt for at opgradere til en større pakke, eller om han/hun hellere vil købe et abonnement hos Boxer.
Vi har taget kontakt til forskellige udbydere af IPTV. Håbet er at vi kan få et tredie tilbud på banen, således at man kan vælge IPTV som alternativ til stor pakke og Boxer. Der er udbydere af IPTV som har over 100 kanaler, så det skulle være muligt at finde en løsning til alle.
Net
Vi arbejder nu med en model, hvor vi ansætter vores egen IT supporter. Det vil indebære en udgift på omkring 15 kr om måneden. Til gengæld får vi mulighed for at købe en "rå" internetlinie uden support, og det er langt billigere.
Vi følger modellen hvor beboeren vælger hastighed og pris selv. F.eks:
Hastighed 1: Fælles 100 mbit internet linie. Pris: Gratis
Hastighed 2: 10 mbit dedikeret.
Hastighed 3: 25 mbit dedikeret.
Hastighed 4: 50 mbit dedikeret.
Hastighed 5: 100 mbit dedikeret.
Hastighed 1 er speciel idet meningen er at det er en gratis basishastighed, som lejligheden er født med. Der medfølger ikke nogen garanti om faktisk hastighed, da alle på hastighed 1 deles om en 100 mbit linie. Det vil derfor være meget hurtigt om natten, hvor alle andre sover. Og lidt langsomere i bedste "sendetid", men dog rigeligt hurtigt til de fleste.
Ved de andre hastigheder får man en slags garanti om at man rent faktisk får den hastighed man betaler for. Hvis man har købt en 100 mbit, vil man altså ikke opleve pludselig kun at have en brøkdel af hastigheden fordi andre også er igang med at bruge nettet.
Jeg regner med at alle som standard får fast IP adresse. Det er faktisk det nemmeste at administrere.
onsdag den 16. april 2008
Nyt fra rådgiveren
Vi havde et møde med vores rådgiver i går, Tirsdag den 16. April. Her gennemgik vi det oprindelige projekt, som blev skrevet i 2003, og fik forklaret hvad nyt der er kommet til siden.
Telefon
Man installerer ikke længere en central telefoncentral, hvilket gør projektet billigere. I stedet installerer man en slags decentrale telefon til IP konvertere i krydsfeltet i hver blok.
Der trækkes to netkabler op i hver lejlighed. De to kabler kan enten bruges til to uafhængige netforbindelser, eller det ene kan bruges til telefon. Da telefonen kun bruger to ledere, og der er 8 ledere i et netkabel, kan man få op til 4 telefonlinier på den måde.
Beboeren får en lille dims, som konverterer fra netstik til telefonstik. Det er også muligt at få en elektriker til at tilslutte de eksisterende telefonstik i lejligheden.
Da det er valgfrit om man vil betale for telefon, og en del beboere måske nøjes med en mobiltelefon, eller foretrækker en anden VoIP løsning (Skype, SIP, m.m.), vil der kun blive købt telefon konvertere til de lejligheder der skal bruge det. Det sparer penge i forhold til det oprindelige projekt, da vi slipper for at investere i udstyr som ikke bliver brugt.
Net
Beboeren kan selv vælge hastighed. Priser er naturligvis afhængig af resultatet af udbudet, men det forventes at 2 mbit vil være den langsomeste hastighed til 70 kr om måneden, og 100 mbit hurtigeste til 300 kr. Upload og download hastigheder bliver det samme (modsat ADSL hvor upload typisk er meget langsomere end download).
TV
Fra næste år begynder Boxer at sende 29 digitale kanaler. Dem kan vi uden videre føre ind på vores TV net som et DVB-T signal. Nogle af kanalerne er gratis (DR, TV2, etc). Andre er betalingskanaler og kræver at beboeren køber en dekoder af Boxer (TV3, etc).
Vi fik foreslået at vi reducerer den analoge grundpakke til "must carry" og de billige gratis kanaler (BBC, m.m.). Vi kan på den måde lave en relativ stor grundpakke som måske kun koster 15 kr om måneden. Dem som ønsker ekstra kanaler, køber dem så hos Boxer.
Det giver alle et stort og fleksibelt udbud af TV, hvor den enkelte beboer selv bestemmer hvor meget han vil betale i forhold de ønskede kanaler. Vi slipper for at skulle stemme om den nye sportskanal i Blokrådet, hvor nogle bliver frustreret fordi de ikke kan få kanalen, eller andre bliver sure fordi de skal betale for noget de ikke bruger.
Telefon
Man installerer ikke længere en central telefoncentral, hvilket gør projektet billigere. I stedet installerer man en slags decentrale telefon til IP konvertere i krydsfeltet i hver blok.
Der trækkes to netkabler op i hver lejlighed. De to kabler kan enten bruges til to uafhængige netforbindelser, eller det ene kan bruges til telefon. Da telefonen kun bruger to ledere, og der er 8 ledere i et netkabel, kan man få op til 4 telefonlinier på den måde.
Beboeren får en lille dims, som konverterer fra netstik til telefonstik. Det er også muligt at få en elektriker til at tilslutte de eksisterende telefonstik i lejligheden.
Da det er valgfrit om man vil betale for telefon, og en del beboere måske nøjes med en mobiltelefon, eller foretrækker en anden VoIP løsning (Skype, SIP, m.m.), vil der kun blive købt telefon konvertere til de lejligheder der skal bruge det. Det sparer penge i forhold til det oprindelige projekt, da vi slipper for at investere i udstyr som ikke bliver brugt.
Net
Beboeren kan selv vælge hastighed. Priser er naturligvis afhængig af resultatet af udbudet, men det forventes at 2 mbit vil være den langsomeste hastighed til 70 kr om måneden, og 100 mbit hurtigeste til 300 kr. Upload og download hastigheder bliver det samme (modsat ADSL hvor upload typisk er meget langsomere end download).
TV
Fra næste år begynder Boxer at sende 29 digitale kanaler. Dem kan vi uden videre føre ind på vores TV net som et DVB-T signal. Nogle af kanalerne er gratis (DR, TV2, etc). Andre er betalingskanaler og kræver at beboeren køber en dekoder af Boxer (TV3, etc).
Vi fik foreslået at vi reducerer den analoge grundpakke til "must carry" og de billige gratis kanaler (BBC, m.m.). Vi kan på den måde lave en relativ stor grundpakke som måske kun koster 15 kr om måneden. Dem som ønsker ekstra kanaler, køber dem så hos Boxer.
Det giver alle et stort og fleksibelt udbud af TV, hvor den enkelte beboer selv bestemmer hvor meget han vil betale i forhold de ønskede kanaler. Vi slipper for at skulle stemme om den nye sportskanal i Blokrådet, hvor nogle bliver frustreret fordi de ikke kan få kanalen, eller andre bliver sure fordi de skal betale for noget de ikke bruger.
Abonner på:
Opslag (Atom)